TURBOWEEKEND ANNONCERER KARRIERENS STØRSTE SHOWS

Det anmelderroste livefænomen Turboweekend spiller kun to headline-shows i 2026, når de rammer Forum i København og ACC i Aarhus. De to arena-shows cementerer Turboweekends comeback, mens endnu mere ny musik også er på vej.

I foråret vendte trioen, der bl.a. er kendt for hits som ’Into You’, ’After Hours’, ’Trouble Is’, ’On My Side’, ’Miles and Miles’ og mange flere, tilbage efter 10 års musikpause og antændte med ét en ny musikalsk glød på disco-infernoet ’Under Overfladen’. Genopstandelsen blev cementeret i foråret, da Turboweekend tog ud på deres første turné i mere end seks år. Billetterne blev revet væk på rekordtid – og fire shows blev til tolv, mens der var dømt stjerneregn og topanmeldelser fra Soundvenue, Politiken, Jyllands-Posten og GAFFA.

Oven på en massiv livesommer – som talte alt fra NorthSide til Heartland, Smukfest og Fredagsrock i Tivoli – kan Turboweekend nu løfte sløret for karrierens største shows, når de gæster Forum og ACC i 2026.

”Vi er blevet båret frem på skuldrene af publikum i år – som en gammel ven vendt hjem fra en lang rejse. Og ligesom ny musik er opstået af en fælles energi mellem os tre, så er vores kærlighed til det at spille live kun blevet større i mødet med folk derude,” siger bassist Morten Køie. Trommeslager Martin Øhlers runder af: ”I 2026 er det 20 år siden, vi debuterede. Nu tager vi et nyt skridt sammen – løfter hinanden – og vi lover, at koncerterne i Aarhus og København bliver Turboweekend live som aldrig før.”

Billetsalget starter mandag den 24. november kl. 10 lige her.

13. november 2026 – ACC, Aarhus

13. november 2026 – forum, københavn

Gå til alle nyheder