Jamie Lawson er klar med nye kærlighedssange

Jamie Lawson er klar med nye kærlighedssange

Ed Sheeran-protegen Jamie Lawson er klar med nye kærlighedssange

Søndag den 18. marts hylder Jamie Lawson livet og kærligheden i Lille VEGA med sit nye album, Happy Accidents, under armen.

Selvom Jamie Lawson har fået masser af opmærksom som den første artist signet på Ed Sheerans pladeselskab, Gingerbread Man, så kan den talentfulde singer/songwriter sagtens på egen hånd. Siden udgivelsen af det selvbetitlede album via pladeselskabet har Jamie Lawson sikkert spillet sig ind på hitlisterne verden over og sikret sig fans med hits som ”Wasn’t expecting that”.

Jamie Lawson spillede sin første koncert i Danmark for to år siden i en komplet udsolgt Ideal Bar, og koncertgæsterne blev forkælet med en intim og besjælet oplevelse.. og Gaffas anmelder var begejstret og skrev blandt andet nedenstående om koncerten:

Melodiske og smerteligt iørefaldende akustiske popsange, som kaster lys over forskellige facetter af kærlighed. Den ømme spillestil og følsomme sangskrivning gav stærke associationer til den irske singer-songwriter Damien Rice.”

Udover sine egne udsolgte turnéer i hjemlandet har Jamie Lawson spillet support for Ed Sheeran, James Blunt og One Direction. Han udgav i oktober sit femte album Happy Accidents, hvor han fortsat prøver at udrede kærlighedens mange forskellige facetter.

Ed Sheeran hjalp Jamie Lawson med at skrive flere af sangene, og han var ikke det eneste prominente navn, som hjalp processen på vej. Joe Chiccarelli har blandt andet produceret dele af pladen og hans CV byder på samarbejder med musikere som Elton John, Rufus Wainwright, Morrissey, American Music Club og Etta James, så Jamie Lawson var i gode hænder.