Teen-idolet gør dansk debut

Teen-idolet gør dansk debut

TEEN-IDOLET FRA TEXAS GØR DANSK DEBUT I FALCONER SALEN

Austin Mahone har endnu ikke udsendt sit debutalbum, men han er allerede et teen-fænomen – ikke mindst takket være hans hans YouTube-kanal, der har over 1,5 millioner følgere. Det var hér, at han som blot 14-årig begyndte at poste sine fortolkninger af blandt andre Justin Bieber og Jason Mraz.

I 2012 tegnede Mahone kontrakt med Universal Music, og året efter tog hans karriere fart. Han hittede med ‘What About Love’, han var med som special guest på Taylor Swifts “The Red Tour”, og han tog selv på sin første headliner-turné under banneret “MTV’s Artist to Watch Tour”.

Det internationale gennembrud fulgte i begyndelsen af 2014, hvor Mahone udsendte sit hidtil største hit, ‘Mmm Yeah’ (med rapperen Pitbull), som forløber for ‘The Secret’-EP’en. EP’en solgte over 100.000 eksemplarer i hjemlandet, og gik også Top 20 på den danske hitliste.

Austin Mahone arbejder lige nu på at færdiggøre sit debutalbum, der er sat til at udkomme senere på året. Allerede gennem hele 2015 lagde han navn til en række appetitvækker-singler, og en stor del af disse udgav han uafhængigt i december på sit mixtape, ‘This Is Not the Album’.

Nu gælder det snart udlandet, og i foråret drager det nu 19-årige teen-idol ud på en verdensturné, som i april bringer ham forbi Falconer Salen. Hér vil den da 20-årige Mahone bevise, at han nemt kan overføre sin ivrige og legesyge popstil fra studie til scenekant – som super-performer.