På blot få år har Kneecap skabt enorm international opmærksomhed med deres unikke mix af syleskarp hiphop, irsk sprog og ikke mindst politisk aktivisme. Den 3. og 4. september 2025 kan du opleve den omtalte trio, når de vender stærkt retur til Danmark.
En af de allermest omtalte rapgrupper for tiden er uden tvivl nordirske Kneecap, der består af de to rappere Mo Chara og Móglaí Bap samt DJ Próvaí. Med deres bramfri stil og sproglige sammensmeltning af irsk og engelsk har de sat ild til både dansegulve og debatter. Og efter en euforisk festivalkoncert på den aarhusianske NorthSide i starten af juni, hvor teltscenen var fyldt til bristepunktet af hoppende hiphop-entusiaster, er de tre energibomber klar til at fortsætte festen med deres danske fans.
Trioen udgav tidligere i år deres roste album Fine Art, produceret af Toddla T og med gæsteoptrædener fra bl.a. Grian Chatten og Radie Peat. Albummet er opbygget som en hæsblæsende nat i og omkring den fiktive pub The Rutz og blander humor, hedonisme og hverdagsrealisme med lige dele satire og samfundskritik.
Kneecaps musik er både rasende, modig, humoristisk og ikke mindst dybt forankret i nutidens Nordirland – og samtidig med appel langt ud over Belfasts grænser. Hvis du vil opleve en af de mest kompromisløse liveacts i Europa lige nu, så må du ikke gå glip af det her.
Billetsalget til koncerterne i Store VEGA den 3. og 4. september 2025 kan købes fra torsdag den 11. juli kl. 10 via unitedtickets.dk.