Amerikanske Benson Boone kommer til Danmark

Amerikanske Benson Boone kommer til Danmark

26. januar 2024

Den amerikanske singer-songwriter og multiinstrumentalist, Benson Boone, giver koncert i Store VEGA den 5. juni, som en del af sin Fireworks and Rollerblades World Tour.

Benson Boones kunstneriske univers er drevet af et behov for at føle en autentisk tilknytning. Og det kommer til udtryk i alt fra hans komplet ærlige tekster til hans håndtegnede artwork; der er ikke nogen grænse mellem Boone og lytteren.

Hans intime, dagbogsagtige popsange udvikler sig konstant. Det har været tydeligt siden debutsinglen “GHOSTTOWN” fra 2021, som er en gribende pianoballade om at komme videre i livet. 

Sidste år udgav han EP’en PULSE med fem mærkbare sange, og sangen “Beautiful Things” fra starten af året er frontløber for et kommende debutalbum. På “Beautiful Things” går Boone i en mere poppet folk-rock retning end tidligere.

Boone blev først opdaget af Imagine Dragons’ frontmand Dan Reynolds og blev hurtigt signet til Reynolds’ Night Street Records i samarbejde med Warner Records.

Debutsinglen “GHOST TOWN” blev streamet flere end 530 millioner gange. Kærestesorger tegnede også omridset til den opløftende opfølger, “In The Stars”, som blev et endnu større hit.

Benson BooneStore VEGA, 5. juni 2024

Det officielle billetsalg starter fredag den 2. februar kl. 10 via Ticketmaster.