ROCKLEGENDERNE GUNS N’ ROSES INDTAGER AARHUS
Guns N’ Roses tager på “Because What You Want & What You Get Are Two Completely Different Things” tour i 2025, og kommer til Aarhus den 29. juni med Public Enemy som special guests.
Bandet, der med hits som “Sweet Child O’ Mine,” “Welcome To The Jungle” og “Paradise City” har præget flere generationer, bringer deres verdensomspændende tourné til Aarhus under det særprægede navn: ‘Because What You Want & What You Get Are Two Completely Different Things’.
Med Axl Rose i front, Slashs ikoniske guitar og en scenetilstedeværelse, der oser af attitude, er Guns N’ Roses mere end bare et band – de er rockhistorie i levende live. Eskelunden forvandles denne sommeraften til en arena, hvor gamle klassikere møder live-oplevelsens uovertrufne magi. Fra de første slag på trommerne til den sidste guitarakkord vil publikum blive taget med på en rejse gennem rockens allerstørste øjeblikke.
Koncerten bliver en unik mulighed for at opleve en gruppe, der siden deres gennembrud har defineret, hvad det vil sige at være rockstjerner. De har spillet for millioner af fans verden over, og nu bringer de deres uforlignelige energi til Aarhus for at give dansk publikum en oplevelse, de sent vil glemme.
Billetsalget starter fredag den 13. december kl. 9 på ticketmaster.dk