Tenacious D giver dansk arenakoncert
Jack Black og Kyle Gass er det ustyrlige makkerpar bag Tenacious D, som den 1. maj 2024 bringer deres ’Spicy Meatball Tour’ til Royal Arena.
Jack Black og Kyle Gass er det ustyrlige makkerpar bag Tenacious D, som den 1. maj 2024 bringer deres ’Spicy Meatball Tour’ til Royal Arena.
Den dynamiske duo Tenacious D dannede i slut 90’erne, hvad de selv – ydmygt – kalder the Greatest Band That Ever Played on Planet Earth.
Det hele startede i en lille studielejlighed i LA, og der gik ikke lang tid, før de i 2001 stod med et platinsælgende album. Derfra gik det kun én vej, og i 2012 modtog de en GRAMMY-nominering for pladen Rize of the Fenix i kategorien ’Best Comedy Album’. Året efter, i 2013, grundlagde de musik- og comedy-festivalen Festival Supreme i LA, som i løbet af sine første fire år lagde scene til navne som Adam Sandler, Sarah Silverman, Flight of the Conchords og ”Weird Al” Yankovic.
Atter et år senere, kunne Tenacious D kalde sig GRAMMY-vindere i kategorien ’Best Metal Performance’ for deres cover af Ronnie James Dios ”The Last In Line”.
Indtil videre har 2023 blandt andet budt på hitsinglen ”Video Games”, som allerede har mere end 27 millioner visninger, og deres virale cover af Chris Isaak’s ”Wicked Game”. Derudover har Tenacious D taget hul på deres ’The Spicy Meatball Tour’ med to udsolgte shows i Las Vegas og optrædener i hele 24 byer.
Det er præcis den tour, som til foråret rammer København og de danske fans i en eksplosion af hård rock og prisvindende humor.
Billetsalget er igang på ticketmaster.dk
1. maj 2024 –Royal Arena, København