Benjamin Hav & Familien er klar med deres største koncerter til dato

Benjamin Hav & Familien er klar med deres største koncerter til dato

30. marts 2022

I efteråret spillede Benjamin Hav sine første koncerter i eget navn, hvor han havde skruet helt op for ambitionerne med et liveshow uden sidestykke. Det har nu cementeret ham som én af de mest spændende liveartister i Danmark. Benjamin Hav & Familien har tidligere udsolgt tre shows i Store VEGA og to koncerter på Train, og nu er de klar med deres største koncerter nogensinde, når de rammer landets fire største byer i efteråret 2022. Forvent hæsblæsende koncerter med overskud, energi og momenter af ren genialitet.

Ved Benjamin Hav & Familiens første turné skulle de ud og bevise, hvor stort ambitionsniveauet er, og hvordan hiphop-koncerter kan lyde anno 2021. Her overraskede de alle med et show, som blæste både publikum og anmeldere bagover. Nu er Hav & co. endnu engang klar til at cementere, hvorfor de er ét af de vildeste live acts i Danmark, når de giver koncerter i Aalborg Kongres & Kultur Center, Sydbank Arena i Odense, Aarhus Congress Center og K.B. Hallen i november 2022. 

’Jeg har altid ønsket det bedste for den lille tilskuer, og selvom den æstetiske revolution endnu ikke har gjort sit indtog i alle afkroge af det ansigt de kalder dit, vil jeg med barmhjertige bevægelser forsøge at made din lille kvabtorskemund med euforiens majskorn, så du igen en dag kan blive et rigtigt menneske,’ siger en spændt Benjamin Hav.

Med en gennemtrængende personlighed og et vanvittigt flow har Benjamin Hav markeret sig som én af Danmarks bedste rappere. Hans musik, persona og kringlede tekstunivers sender lyttere og fans på en forunderlig og musikalsk rejse. 

Billetsalget starter fredag den 1. april kl. 10.00 via Ticketmaster og Billetlugen (KBH) 

5/11 – Aalborg, Aalborg Kongres og Kultur Center – Find billetter
12/11 – Odense, Sydbank Arena – Find billetter
19/11 – Aarhus, Aarhus Congress Center – Find billetter
25/11 – København, K.B. Hallen
Find billetter

No Comments

Leave a Reply