Mew markerer ikonisk album med særlig jubilæumskoncert i K.B. Hallen

Mew markerer ikonisk album med særlig jubilæumskoncert i K.B. Hallen

22. marts 2021

I 2020 var det 15 år siden, Mew udgav det prisbelønnede album ’And The Glass Handed Kites’. Det markerer bandet med en jubilæums-tour, hvor de for første gang nogensinde fremfører det nærmest legendariske stykke musikhistorie i din oprindelige og fulde version live. I Danmark kan Jonas Bjerre, Johan Wohlert og Silas Graae opleves den 3. september 2021 i K.B. Hallen.

’And The Glass Handed Kites’ er spækket med kæmpehits som ‘Apocalypso’, ’The Zookeper’s Boy’ og den enestående førstesingle, ørehængeren ’Special’, som for alvor satte Mew på det internationale musik-verdenskort.

Men det er ikke kun de fænomenale mastodonter af hits, der kendetegner ’And The Glass Handed Kites’. Særligt for pladen er, at den både er skrevet og indspillet som en helhed, hvor hvert eneste af de i alt 14 numre smelter sammen og fremstår som en nærmest ubrydelig række af følelser, tanker og fortællinger, som er stærkere sammen end hver for sig.

Mews 15 års-jubilæumskoncert på ’And The Glass Handed Kites’ kan opleves i K.B. Hallen den 3. september 2021. Billetter kan købes via Billetlugen.dk.

No Comments

Leave a Reply