PJ Harvey giver to koncerter i København til efteråret

PJ Harvey giver to koncerter i København til efteråret

7. juni 2023

Den anerkendte engelske artist gæster Falkoner Salen fredag den 27. og lørdag den 28. oktober 2023. Nyheden om PJ Harveys danske visit kommer samme dag som udgivelsen af titelsange fra hendes kommende nye album I Inside the Old Year Dying

Den engelske sangskriver, sangerinde, visuelle artist, digter og guitarist PJ Harvey er en af de helt store nulevende artister på den engelske indierock-scene. Hun er hyldet for sin alsidighed og dynamiske tilgang til musikken, som blandt andet har skaffet hende hele syv GRAMMY-nomineringer og gjort hende til den eneste kunstner, der har vundet den prestigefulde albumpris Mercury Prize to gange.

Kunstneren, med det borgerlige navn Polly Jean Harvey, vandt sin første Mercury Prize i 2001 med albummet Stories From The City, Stories From The Sea og igen i 2011 med det skelsættende Let England Shake.

PJ Harvey udgav sit første album i 1992 og har siden udgivet otte plader.

Den 7. juli lander hendes 10. album – det første siden 2016’s GRAMMY-nominerede The Hope Six Demolition Project. Det nye album har fået titlen I Inside the Old Year Dying, hvilket også er titlen på den nye single, som er udkommet i dag via pladeselskabet Partisan Records. 

PJ Harvey spiller i Falkoner Salen fredag den 27. oktober og lørdag den 28. oktober 2023.


Billetsalget starter fredag den 16. juni klokken 10.00 via Ticketmaster.

No Comments

Leave a Reply