<strong>UKENDT KUNSTNER GÆSTER ROYAL ARENA OG CERES ARENA</strong>

UKENDT KUNSTNER GÆSTER ROYAL ARENA OG CERES ARENA

17. maj 2023

Hans Philip og Jens Ole McCoy er tilbage og følger nu op på udgivelsen af surprise-albummet, Dansktop, med annonceringen af to store arena-koncerter i København og Aarhus.

Fredag den 12. maj 2023, vendte Ukendt Kunstner tilbage og overraskede alt og alle, da de sendte albummet, Dansktop, på gaden efter syv års pause. Med mere end 1,8 millioner streams på blot et døgn, sendte danskerne på imponerende vis de 11 nye sange helt til tops på Spotify-hitlisten. Det er ny dansk rekord og dermed er Dansktop det mest streamede album på release-dagen i Danmark nogensinde!

Og nu overrasker duoen igen med karrierens absolut største shows, når de gæster både Royal Arena og Ceres Arena de to sidste fredage i oktober.

I mandags blev det desuden bekræftet at Ukendt Kunstner giver to eksklusive festivalkoncerter denne sommer. Det sker, når de lukker og slukker som sidste hovednavn på Roskilde Festivals legendariske Arena-scene lørdag nat, mens Smukfest får besøg af den københavnske duo under bøgen fredag den 4. august kl. 23.45 på Stjernescenen.

Ukendt Kunstner debuterede i 2012 og blev siden et af de mest betydningsfulde acts i dansk musik. Fjernt fra idealernes velkendte attitude og stil, gav Ukendt Kunstner hiphoppen fornyet karakter med et befriende poetisk og følsomt, men altid direkte og grænsesøgende udtryk. Anmelderroste, prisvindende og storhittende på dobbelt-EP-debuten og tre albums med sange som “Overleve”, “Gennem Byen”, “Stein Bagger” og “Neonlys”.

UKENDT KUNSTNER – LIVE 2023

Fredag den 20. oktober – Ceres Arena – Aarhus
Fredag den 27. oktober – Royal Arena – København

Det officielle billetsalg starter tirsdag den 23. maj kl. 10 på ukendtkunstner.dk

No Comments

Leave a Reply